De glemte sletter

De fejlernærede Llanos børn

Tusindvis af børn fra de colombianske Llanos sletter lever stort set kun af rodfrugter som yuca (også kaldet kassava eller maniok), samt sukkerrør - en kost, der er langt fra næringsrig.

Fejlernæring og underernæring

Størstedelen af børnene i de spredte og isolerede Llanos landsbyer er fejlernærede. I den nordlige del af provinsen Arauca og i provinsen Vichada, der ligger længst væk fra civilisationen, er reel underernæring vidt udbredt. 

Forurenet drikkevand

I den nordlige del af provinsen Arauca og i provinsen Vichada er drikkevandet stærkt forurenet og mange steder helt udrikkeligt. 

I de samme områder er jorden ikke til at dyrke, bl.a. på grund af olieforurening fra store oliefelter i den nordlige del af Arauca. 

Forureningen føres videre nedad, igennem provinsen Vichada, ad floderne og ender i den store Amazonas biflod, Rio Negro ('negro' betyder sort og passer godt til dens forurenede tilstand).

Vandet er i store områder så forurenet, at rent vand med stort besvær og omkostninger må fragtes ud til de små, afsidesliggende landsbyer.

En amerikansk organisation er dog kommet befolkningen til stor hjælp. Alle de steder, hvor der serveres mad til de udsatte børn, har denne organisation installeret et effektivt vandfilter, der holder i 25 år.

De glemte børn

Ifølge en statistik fra FN er 43 % af Colombias børn udsat for fysisk eller seksuelt vold.

Indbyggerne på Los Llanos er en glemt befolkning af myndighederne. Der bliver hverken bygget veje, etableret uddannelsesmuligheder eller givet nødhjælp til de stærkt udsatte små landsbysamfund spredt ud over de enorme savanneområder.

Børnedødeligheden er skrigende. Infektionssygdomme gør det af med alt for mange babyer. Drikkevandet er mange steder forurenet, og der er ingen sundhedshjælp at finde. 

Vold og misbrug

Machismo i Colombia hører til dagens orden i slumområder, Llanos sletterne og indianersamfund i regnskovene.

Mange piger og kvinder lever under uudholdelige forhold med fysisk vold og seksuelt misbrug.

De sociale problemer i Llanos landsbyerne er himmelråbende. Vold og seksuelt misbrug florerer som pest i mange ressourcesvage familier, der dagligt kæmper for fysisk overlevelse.

Fædrene, en stor del af indiansk oprindelse, er ofte misbrugere af stoffer og alkohol og udøver ofte alvorlig vold og misbrug over for øvrige familiemedlemmer og børn og unge.

Mødrene forsøger generelt at holde sammen på familierne, men er ofte også ramt af de sociale tilstande. 

Skriget når til Himlen!

Derfor er Llanos projektet i første omgang et nødhjælpsarbejde. I vores netværk er der igangsat et arbejde med muligheder for at sikre renere vand og styrke landbruget i tørkeramte dele af Llanos. 

Forbedrede strategier inden for agerbrug, kvægdrift og markedsføring ville kunne højne landsbyernes økonomiske velfærd.

Llanos beboerne er måske glemt af myndighederne - men ikke af alle! Skriget når til Himlen, og Herren reagerer på Llanos brødres og søstres daglige bønner og råb!

Sletterne

Los Llanos betyder 'sletterne' eller 'savannerne' og er hele det nordøstlige område af Colombia, der grænser op til hhv. Venezuela i nord og Brasilien i øst.

Området er delvist eller helt kontrolleret af tre guerillabevægelser, to paramilitære grupper og mange bander, der terroriserer lokalbefolkningen ved at holde alt velfærd udefra væk og dermed fastholde befolkningen i fattigdom og nød, 

Mennesker myrdes for et godt ord, og risikoen er størst for dem, som ikke samarbejder.

Det er almindelig orden, at disse terrorbevægelser tager for sig af landbefolkningens husdyr og afgrøder. 

Den værste situation er, når guerillabevægelser har brug for flere krigere. Piger og drenge helt ned til 10-årsalderen bliver tvangsrekrutteret til deres beskidte krig.

Børnene sulter

Puerto Carreño ligger i det yderste, østlige hjørne af Llanos sletterne, i regionen Vichada.

Her er den daglige menu for børn ofte kun rodknolde som yuca og cassawa.

'Fred' i Colombia

Efter den såkaldte fredsaftale i Colombia har FARC officielt afvæbnet, men sandheden er en helt anden. I Llanos´ fire distrikter, Arauca, Casanare, Meta og Vichada regerer guerillabevægelserne FARC, ELN, EPL helt eller delvist. Folk lever med livet i hænderne på banditternes nåde.

Desuden hærges områderne af kyniske bander, der røver, myrder og kidnapper folk for penge. Hadet til den såkaldte fredsaftale er stort. Det er svært for mange at acceptere denne fredsaftale, fordi den bl.a. indebar, at ingen tidligere FARC krigere måtte retsforfølges.

Der er langt imellem politistationer og militærbaser i området, så lokalbefolkningen lever i høj grad på 'Guds nåde.'

ELN 'aflægger besøg'

Arauca området er besat af guerillabevægelser, der jævnligt 'beder om' gaver hos lokalbefolkningen, i form af de sparsomme fødevarer, som familierne besidder. Når guerillaerne besøger en landsby, hænder det også, at de rekrutterer drenge og piger helt ned til 10-års alderen til deres hær. Børnene oplæres til at dræbe, lever en kummerlig tilværelse som krigere og udnyttes groft på mange umenneskelige måder.

Oscar ved hvad han skal gøre, når guerillaerne nærmer sig. Indtil nu har han været ukendt for de kyniske bortførere. På bestemte signal skal han og andre børn og unge flygte ud til nærmere aftalte skjulesteder i bushen, indtil guerillakrigerne igen er draget bort fra landsbyen. Undertiden kræver det en overnatning i det fri, men lykkeligvis er det ikke særlig koldt om natten.

Når guerillagrupper indimellem aflægger et 'besøg' i en landsby, betyder det, at familier, der har mere end f.eks. nogle få høns og grise, skal yde et 'frivilligt' bidrag. Hvis ikke, lever man ikke så længe i området. 

Mennesker, også kvinder og børn, har det med at forsvinde for aldrig at komme igen. I nogle tilfælde skal der betales løsesum for de bortførte personer, og det er altid så dyrt, så næsten ingen i området er i stand til at betale. Befrielse finder først sted, når der er betalt.

Politi og militær i disse tyndt befolkede områder har kun mulighed for at yde en rimelig beskyttelse for bybefolkningerne. På landet og i de mindre landsbyer står befolkningen alene med næsten alle udfordringerne.

De beder for os

Vi videresender stor tak til Gud og til 'kirken' i Danmark for den indsats, som bliver gjort for dem fra glade forældre og børn. Mange udsatte beder for de kristne og de kristne forsamlinger i Danmark.

Hjælpen når ud!

Siden vi i foråret 2020 startede med at indsamle økonomiske midler til indkøb af mad til udsatte børn på Los Llanos sletterne i Colombia, er det lykkedes at bespise over 3000 børn om ugen, fordelt på ca. 100 landsbyer og farlige slumområder.

Nogle steder er der også leveret nødvendig håndkøbsmedicin. I disse egne findes hverken sundhedspersonale eller klinikker.

TAK TIL ALLE GIVERE FOR JERES VIGTIGE INDSATS!

Vanskelige og tidskrævende rejser

Vores medarbejdere - alle frivillige - rejser ud til landsbyer og indianersamfund under mange fysiske strabadser og vanskeligheder.

Hvor der ikke er mudderspor til køretøjerne, er der små, ofte smattede stier, hvor motorcykler med nød og næppe kan passere. 10 km. kan ofte betyde flere timers transport.

Den sidste - og dyreste - transportmulighed er vandvejen, hvor floderne kan føre ned til en del landsbyer. Brændstof til kanoerne er dyrt.

Med livet som indsats

Vores kolleger, elsker deres familier og børn, ligesom vi elsker vores, men er klar til himmelsk forfremmelse, hvis døden på en af rejserne skulle indtræffe. Både de af vores trossøskende, som rejser de farefulde rejser, og deres familier, lever dagligt med denne potentielle mulighed.

Guerillaerne kontrollerer langt det meste af LLanos sletterne, og det er netop de områder, hvor sulten er værst.

Der er ofte væbnede konfrontationer mellem politi og militær på den ene side og guerillaenheder på den anden side.

Det nationale forsvar er underlagt nogle restriktioner ovenfra som gør, at Llanos sletterne helt eller delvist er regeret af guerillabevægelser, paramilitære grupper og mange bander.

Når nogle af disse terrorgrupper har behov for fødevarer og lignende, 'anmoder' de om et bidrag fra lokalbefolkningen Med 'anmode' menes en venligt formuleret 'ordre.' 

Hvis banditterne nægtes disse fødevarer, som også kan være kød i form af levende dyr, bruger terroristerne en række ubehagelige metoder for at få folk til at makke ret. den sidste 'løsning' er, at folk bliver dræbt på klods hold.

Mellem løsningerne er f.eks. at bortføre familiers drenge og piger til guerillasoldater - helt ned til 10-årsalderen.

Vi takker Gud for, at ingen endnu er blevet personligt forulempet eller dræbt. 

Nødhjælp

Indsatsen over for Los Llanos´ børn og unge, er i første omgang nødhjælp med udgangspunkt i børn og unge tilknyttet Llanos´ lokale menigheder.

Nødhjælps teamene arbejder på at yde støtte til opstart og opretholdelse af, 'comedores' ('køkkener'), hvor børn og unge tilknyttet deres lokale menighed en gang om ugen (omsøndagen) kan få et godt og sundt varmt måltid mad.

For at køre et ugentligt 'køkken' i en lokal menighed behøves der arbejdere, redskaber og økonomi til indkøb af råvarer. Den lokale menighed sørger for køkkenpersonale, mens det øvrige doneres.

Den farlige rejse

Under gunstige forhold tager madtransporten for pastor Barragán, eller en af hans andre kolleger i nødhjælpsarbejdet, tre dage at nå ud til børnene. Den hullede muddervej er ofte blokeret af mudderpøler, der kræver stor erfaring og firhjulstræk for at kunne passere.

Ind imellem er vejen blokeret af ELN guerillaer eller andre svært bevæbnede banditter, som 'venligt' anmoder om mad. Vores kolleger på disse udposter har lært, hvordan man omgås denne type personer for ikke at miste livet.

Der er brug for støtte til, at vores Llanos team kan indkøbe mad og drikke til de sultne børn. 10 kr. kan give en enkel dreng eller pige et sundt og velnærende måltid.