Anita
(pseudonym)
Synet
I mine forberedelser til min sidste Colombiarejse viste Herren mig en kvinde, som jeg skulle betjene herude. I visionen jeg modtog, så jeg hendes ansigt. Situationen handlede om voldtægt og efterfølgende lidelser. Jeg bad Herren om at lede mig til hende herude, så jeg sammen med en moden søster i Herren kunne tilbyde åndelig betjening af hende.
En dag på min rejse så jeg hende og genkendte hende, og Herrens Ånd gav mig forskellige kundskabsord til indledning for en samtale. Ordene var bitterhed, vrede og sorg.
Samtalen
Jeg, sammen med en anden søster i Herren, inviterede hende til en samtale, og hun sagde med det samme JA. Vi satte os ned, og jeg delte de tre kundskabsord med hende, hvorefter hun brød sammen. Det var som at prikke hul i en byld fyldt med ækel væske. Det var tydeligt, at hun var i dybeste nød.
Grædende fortalte hun, hvordan hun som helt lille havde taget imod Jesus og ville leve med ham, men så skete det, som gav hendes liv en helt anden drejning. En mand voldtog hende. På det tidspunkt var hun seks år. Flere hændelser med mænd fandt sted, hvorved dæmoner begyndte at bygge fodfæste med deres begær efter tilfredsstillelse i hendes sind.
Som ung kvinde kom hun konstant i kløerne på mænd, som kun ville udnytte hende, og mange af dem var meget brutale, halvpsykopatiske og direkte bestialsk onde. Hun begyndte at hade og frygte mænd, men kunne samtidig ikke undvære dem.
Ægteskabet
Hun indledte på et tidspunkt et seksuelt forhold med en mand, som gik i samme kirke som hende selv. Manden var kærlig og omsorgsfuld i denne periode, men da Anita blev gravid, måtte de gifte sig for at være accepteret i kirken og ikke blive udstødt. Da de var blevet gift, forandrede hendes mand sig til en dominerende kontrollant over hende og ydmygede hende psykologisk til bristepunktet. Alt foregik inden for det lille hjems fire vægge, mens de store smil var påsat under gudstjenester og møder i kirken.
Anita trak sig følelsesmæssigt på afstand fra sin mand, som hun reelt hadede, men elskede de børn, som kom ud af hendes ægteskab med ham. Det blev til fire dejlige børn, to piger og to drenge, som hun indtil dato har taget sig så godt af, som hun kunne med hendes få ressourcer.
Flere gange har Anita forsøgt at tage sit eget liv, men i sidste øjeblik undgået det, fordi hun vidste, at hun på den måde ville synde imod Gud og straffe sine børn. Mange gange i hendes ægteskab er hun blevet udsat for fysisk vold af sin mand. Handlinger, som har givet yderligere smerte til hendes dybe sår af lavt selvværd. Hver gang udløste det en nærmest fysisk lidelse i hende, men hver gang tilgav hun sin mand, selv om hun måtte leve videre med sit sviende, åbne sår.
Kirkens betjening
Anita undlod at gå til rådgivning hos præsteparret, fordi flere andre hjem i hendes kirke og landsby levede konstant med denne kvindeundertrykkelse og ydmygelse. De gange hun har åbnet sin smerte og sorg op for præsteparret, har de bedt inderligt, intenst og kraftfuldt for hende, men samtidig fortalt hende, at hun bare skal underordne sig sin mand, og at Herren vil sørge for resten. Hun reagerede ved at holde så meget afstand fra ham som muligt og indordne sig passivt, selv om frustrationer med smerte, vrede og bitterhed voksede.
I marts måned 2023 gik det helt galt, nogenlunde på samme tidspunkt jeg så hende i en vision i Danmark. Hendes mand mistede fuldstændig besindelsen, smed hende ned i sengen på maven, vred hendes arme om på ryggen, hvorefter han bankede hende utallige gange med en knytnæve i baghovedet, indtil hun mistede bevidstheden. Samtidig truede han hende igen med at slå hende ihjel.
Anita fortalte mig, at det var som om hjerneskallen brækkede op i to dele. Hun kom på hospitalet og blev overvåget i flere dage, med efterfølgende ulidelige smerter i hovedet. Hun søgte forbøn, hvorefter smerterne aftog en del. Smerterne kommer dog stadig voldsomt tilbage, men sporadisk.
Anita er nu direkte bange for, at manden vil slå hende ihjel. Samtidig indleder hun et seksuelt forhold med en ny mand. Hendes afhængighedsdrift og behov for beskyttelse lader hende friste til et syndigt forhold, mens hun stadig har en ægtemand. Hun vil lade sig skille, men er klar over konsekvenserne. Hvis hun skiller sig, vil ingen præst gifte hende igen, da den konservative opfattelse af Det Nye Testamentes lære om skilsmisse siger os, at fraskilte personer bør leve enligt resten af deres liv, eller indtil den fraskilte ægtefælle dør.
I samtalen fortæller Anita os, at hun ikke kan leve uden en mand, men at hun samtidig frygter at blive dræbt af sin nuværende mand. Hustrudrab er ikke ualmindeligt i de landområder, hvor hun bor. I et macholand er retten næsten altid på mandens side.
Forbøn
Vi takker Anita for hendes åbenhed. Vi forklarer hende, at hun som lille pige ikke er ansvarlig for de overgreb, som hun har oplevet, og som har ført hende ind på fjendens onde og ødelæggende stier, men at indlede et forhold til en ny mand, mens hun er gift, er synd. Vi forklarer hende, at hun straks må afslutte det nye forhold og udfordrer hende til at bekende sin synd til Gud i vores nærvær som vidner og med hendes egne ord frasige sig den nye mand.
Samtidig trygler hun mig om forbøn. Hun er helt klar på, at kun hendes himmelske Far kan redde hendes liv.
Grædende bekender hun sit syndige forhold og frasiger sig manden, som hun har indledt et forhold til, hvorefter vi tilsiger hende syndernes forladelse. På det her tidspunkt er hun brudt helt sammen.
Nu begynder vi at bede for hende. Vi får sammen lagt hele den ækle byrde af skam, fordømmelse, skyld, synd, smerte og bitterhed over til Herren, hvorefter vi i Jesus' mægtige navn smider hendes fortid i glemslens hav, tager myndighed over fjendens fæstningsværker i hendes sind og kaster de dæmoner ud, som vi ser prøver at fastholde hende i fortiden.
Efter en lang og sej åndelig kamp har Anita fået et nyt ansigt med en mærkbar glæde og lettelse.
Rådgivning
Efterfølgende forsøger vi at rådgive hende. Vi fortæller hende, at fra nu af begynder en ny vandring med Jesus gennem den SNÆVRE port og den SNÆVRE vej. På denne nye vandring må hun bære sit kors for at det gamle menneske i hende kan afgå ved døden, så hun kan begynde i tro at leve i samarbejde med Guds Ånd. Vi fortæller hende, at den første tid bliver svær, og at hun har brug for jævnlig vejledning fremadrettet, og når fjenden angriber med tvivl om, at hun er ren og retfærdig i Guds øjne, skal hun straks afvise ham med de rettigheder, som hun har fået givet i Jesus.
Vi opfordrer hende til at forlade sin mand. I Det Nye Testamente har vi bibelvers, som fortæller, at vi som hustruer skal indordne os vores mænd, selv om de er urimelige og uretfærdige over for deres hustruer. I den græsk-romerske verden var det normalt og tilladt, at en mand slog sin hustru, men blandt de kristne underviste Paulus om at behandle hustruerne med respekt og værdighed.
Det Nye Testamente er også tydelig med hensyn til skilsmisse. Som kristen kan man ikke umiddelbart bare lade sig skille og så gifte sig igen, medmindre der er tale om utroskab. Ægteskabet er en livsaftale med Gud, indtil døden skiller.
Anitas mand har aldrig delt med Anita hvad han foretager sig uden for hjemmets fire vægge. Hun aner faktisk ikke, hvad han foretager sig. Det skal hun ikke blande sig i. Samtidig har der gennem ægteskabet været mange øjenvidneberetninger og rygter i landsbyen og skolen omkring hendes mands utroskab og relation med andre kvinder.
Vi kan ikke vurdere en sag udelukkende på beretninger rygter, og sladder florerer som hvepsesværme i disse områder, hvor Anita og hendes mand bor. Iblandt rygterne er der personer, som hævder, at de har set hendes mand sammen med andre kvinder i forskellige huse. Hvad skal hun tro? Hun frygter at spørge for meget, for hvis manden får nys om, at hun stikker næsen for meget frem, vil han sandsynligvis dræbe hende.
Hendes kirke kan ikke hjælpe hende mere, for dens budskab er, at hun skal fastholde sit ægteskab og indordne sig og kæmpe åndeligt, hvorved Gud vil beskytte hende. Mange menigheder i Colombia fastholder dette syn officielt af frygt for at blive anklaget for ikke at være bibeltro.
Hvad ville Jesus gøre?
Idag ender mange kristne ægteskaber i verden ulykkeligt på grund af fx fysisk vold, alkoholisme og psykologisk vold af halvpsykopatiske typer. Hvad der foregår inden for hjemmets fire vægge, er hemmeligt. Hustruer og børn lider voldsomt, og mange gange på grund af børnene tør kvinderne ikke tage konsekvensen og forlade manden, der ikke ønsker at forandre sig, og derfor bider disse hustruer tænderne sammen og lever med den konstante smerte, der afleder mere synd, end hvis de forlod den syge eller voldelige mand.
Hvis en mand truer indtil flere gange, at han vil dræbe sin hustru, skal hustruen så ikke vælge at forlade ham? I Guds øjne, hvad er vigtigst: At forblive med en mand, der ikke vil have hjælp til behandling af hans trusler og brutalitet, eller forlade ham.
Vores uvished som kristne i denne sammenhæng er, at Det Nye Testamente ikke giver os nogle eksempler på sådanne situationer.
Jøderne på Jesus´ kunne lade sig skille, hvis de var utilfredse med deres hustruer, og Jesus kritiserer dem kraftigt for det, men kvinderne kunne intet stille op, da de blev forsørget af deres mænd. Uden deres mænd ville de stå på gaden og blive som syndige kvinder Jesus mødte så mange af, og som Han betjente. Det Nye Testamente fortæller os, at vi alle er lige i Guds øjne, og at der ingen diskrimination eller rangorden eksisterer i Guds Herredømme. Derfor har kvinden som en Guds datter samme rettigheder som en Guds søn.
Den smalle vej frem
Vi har derfor opfordret Anita til at forlade sin mand. Vi har samtidig opfordret hende til konstant at lade sig fylde at Guds Ånd, så trangen og behovet efter en mand ved tro reduceres så meget som muligt. Den sidste rest kunne være den del, som Herren ønsker vi skal bære med vores kors - vores afkald. Vi har dog opfordret hende til lokalt at finde en bedecelle eller bedegruppe, som der er mange af, med henblik på beskyttelse, omsorg og personlig vejledning.
Vi har også talt om muligheden for at blive gift med missionskaldet, at blive en del af et team af brødre og søstre i et tæt forhold tjener sammen, hvorved denne organiske dynamik af deleskab kompenserer for en mand.
Ingen – kun Anitas himmelske Far - kender hendes fremtid, men den smalle vej er nu banet for hende.
Er det ikke sandt, at det er bedre at have et faldent men genoprettet menneske i en kirke, end et dødt lig? Jesus siger: Jeg er ikke kommet for at redde retfærdige, men syndere.
Når vi følger Jesus på den smalle vej, er der altid vej – og til de bedste destinationer – også her på jorden!
Flemming Kjær
Flemming er sammen med den frivillige forening HJÆLP OS aktører i nødhjælps arbejdet MEALS4KIDZ i Colombia. Alle involverede i HJÆLP OS arbejder på 100 % frivillighed. Flemming rejser ud, når der er tilstrækkelige økonomiske midler til at gøre det. Opgaverne i Colombia strækker sig lige fra træning af frivillige medarbejdere til rådgivning og forbøn for nationale medarbejdere, og ikke mindst rådgivning for ægtepar, inklusive præstepar.
Gaver til arbejdet blandt udsatte børn i Colombia:
Fradragsberettigede gaver kan betales over Missionsfonden
https://missionsfonden.dk/hvordan-stoetter-jeg/
Anfør: HJÆLP OS – 6141 - Husk at angive dit fulde navn og CPR-nr.!
Gaver til Flemmings rejsevirksomhed:
Mobile Pay 42263500 – Bank: 7444 1040818
Mad til udsatte børn
For 5 kr. kan vi formidle et næringsrigt og mættende måltid for en udsat dreng eller pige
i Colombia
Alle økonomiske bidrag formidles igennem MISSIONSFONDEN
43 % af Colombias børn bliver misbrugt!
Ifølge FNs statistikker er 43 % af Colombias børn udsat for fysisk eller seksuel vold.
Hjælp Os er i Colombia gennem vores partnere i kirkebevægelen Iglesias La Vina del Senor og børneprojektet Meals4Kidz.
Børnemøde i La Isla, hvor børnene synger, beder, bliver bedt for og får en forfriskning.
Børnene fra Arauca, Colombia
Disse børn i Arauca, Colombia, er særligt udsat. Over 80 % af fædrene er arbejdsløse, grundvandet er generelt forurenet, og jorden er for tør til at drive et normalt landbrug. Desuden er området kontrolleret af guerillaer, der indimellem rekrutterer drenge og piger fra 12-års alderen til guerillasoldater. Tak for enhver støtte!
Lovsang på LLanos. Udsatte børn fra Colombia lovsynger Gud!
Sogamoso, Colombia
Marginaliserede børn mættes med et næringsrigt måltid. Børnenes forældre er oftest arbejdsløse og bor i udsatte områder, hvor alt er særdeles sparsomt.
Foruden mad modtager børnene også personlig hjælp omkring sundhed, personlig rådgivning, bibelstudium og meget andet, der styrker deres tillid til, at Gud elsker dem og har omsorg for dem.
Den venezuelanske invasion
Trods anstrengte diplomatiske relationer er Colombia og Venezuela ikke i krig med hinanden. Diktaturet i Venezuela har dog sin pris. Inflationen er konstant på flere tusind procent, arbejdsløsheden er himmelråbende, og millioner i det store land må dagligt leve uden mad, rent vand og andre livsvigtige fornødenheder. Landet er på sammenbruddets rand, men den ulykkelige tilstand fastholdes i et jerngreb af en kynisk regering.
Andre sydamerikanske har i årevis været 'vært' for venezuelanske flygtninge. De flygter som familier, ofte med småbørn, over floder, gennem regnskove, savanner og fra by til by. Immigrationen har været mest voldsom for nabolandet Colombia, der indtil dato officielt huser over 2 millioner venezuelanske flygtninge, men det uofficielle tal er ifølge sagens natur langt højere.
Fattigdom avler vold
I store dele af Colombias udsatte landområder er arbejdsløsheden på over 80 %. Mangel på daglige fornødenheder som mad, drikke, tøj på kroppen og tag over hovedet fører for de ramte til en nødsituation med tyverier, røverier og vold. Mange immigranter gør hvad som helst for at overleve.
Hjælp Os og vores partnere i Colombia arbejder midt i dette sociale kaos. I mange byer og landsbyer bringes nødhjælp ud til de nødstedte venezuelanske familier, som er skabt og elsket af Gud med værdi, indhold og plan, ligesom du og jeg.
Fyrtårnet
Eksempelvis rækker vi ud til elskede venezuelanske flygtninge i storbyen Villavicencio på Llanos sletterne. Tusindvis af familier har i bogstaveligste forstand barikeret sig i et af byens alt for mange slumområder, La Isla (Øen). Fra menigheden El Faro (Fyrtårnet) bringes mad og drikke, tøj, bleer og medicin ud til de mange familier her. Ligesom i resten af det globale missionsarbejde, der udføres, er det kvinderne her - vores ihærdige søstre i Herren - som arbejder i fronten her, og ikke uden, at det er farligt. At bevæge sig i marginale byområder i Colombia, såvel som mange andre steder, kan være livsfarligt. Men vores kære søstre har en stor Gud med sig!
I forhold til den aktuelle nød virker nødhjælpen i det store billede blot som dråber i et stort hav. Men sammen med den fysiske nødhjælp deles de Gode Nyheder om Den Salvede Jesus som Kongernes Konge, tusindvis af børn nås med evangeliet, millioner af bønner stiger til Himlen for disse kæmpende mennesker, og hundredtusinder af håndspålæggelser finder sted til helbredelse og genoprejsning for de brudte og faldne. Hele indsatsen sætter et aftryk, ikke kun i de berørte forældre og børn, men på hele det nærliggende samfund. Den colombianske befolkning som helhed holder sig væk fra disse områder, men hundredvis af dine og mine trossøskende rækker dagligt ud her - og mange andre steder med overlevelseskamp i det smukke Colombia, med en endnu smukkere befolkning.
Vejen til Garcitas
Regn og mudder
Jeepen sidder igen fast i det bløde mudder, mens regnen siler ned udenfor. Pastor Livardos tre passagerer må ud for at skubbe det tunge køretøj fri igen.
Det er kun dag nr. 1. Det hjælper ikke at vente med at have kørt en dag senere, for vi er midt i regntiden på de colombianske Llanos sletter. Og desuden skal mad og drikke ud til børnene i Garcitas, et yderområde i provinsen Arauca.
Livardos tre unge mænd for igen skubbet jeepen fri, og de kan køre videre ad det hullede, våde spor.
Timelig og åndelig føde
Efter næsten en dags langsom og besværlig kørsel er de nået frem til El Retiro, hvor det kostbare transportmiddel bliver parkeret i sikkerhed hos den lokale præst. Herfra skal det tunge læs af mad, flasker og udstyr bugseres ca. 20 kilometer over land til den flod, der med kano fører dem til deres destination, hvor over hundrede børn i dagevis har ventet på at få et mættende og sundt måltid.
SOCIAL UDRENSNING
I Arauca provinsen og dens distriktshovedstad, Arauca, udfører guerillabevægelser i øjeblikket sociale udrensninger. Social udrensning består af flere handlinger fra banditternes side.
Likvidering - Pistolplanen
En handling inden for social udrensning er en likvideringsproces af personer og 'elementer', som udgør en reel trussel for 'revolutionen'. De personer, som er i fare for at blive likvideret, 'udbytter' for egen vindings skyld dårligt stillede i samfundet. Flere kristne er i den forbindelse truet, idet 'imperialistisk hjernevaskede' kristne ledere 'udbytter' den jævne befolkning med 'myten' om Gud og Paradis.
Virkeligheden er dog, at evangeliets fremgang giver tusindvis af fædre, mødre, drenge og piger håb for en bedre fremtid med sikkerhed, frihed og velstand. Evangeliets fremgang i befolkningen skaber endnu større mistro og afstand til ELN (Den Nationale Frihedshær) terroristernes intentioner. ELN betragter hele Arauca provinsen som deres 'befriede' område, mens kristne erklærer området for Guds ejendom.
Af denne grund er mange af Guds arbejdere i området specielt truet. Vores brødre og søstre i området søger særligt forbøn for vores trofaste og ihærdige pastor Narciso og hans medarbejdere, der flittigt arbejder med proklamation af det Gode Budskab, undervisning og bespisning af sultne og fejlernærede børn og unge.
Karl Marx og alle hans kyniske håndlangere får ALDRIG fodfæste i Arauca. Gud har nemlig fat i den lange ende, men ikke uden personlige afsavn og ofre hos Hans folk.
Rekruttering
En anden modbydelig handling, som ELN i Arauca provinsen lige nu er i fuld gang med, er at rekruttere børn og unge drenge og piger ned til 12 årsalderen til 'militærtjeneste' i ELN. Rekrutteringen foregår ved uventet at dukker op i landsby for landsby og tvinge drenge og piger med.
Forældre, som forsøger at hindre guerillaens forehavende, bliver likvideret på stedet, mens deres børn ser til.
Tak for forbøn!
Happy Thanksgiving og Glædelig Jul
Hundredvis af udsatte børn ønsker vores amerikanske partnere HAPPY THANKSGIVING og os alle i Danmark en GLÆDELIG JUL!
Der rækkes ud til tusindvis af fejl- og underernærede børn i alle aldre i 6 distrikter i Colombia.
Fire af disse distrikter, som tilsammen er flere gange større end Danmarks areal, er domineret og kontrolleret af guerillaer, paramilitære og farlige bander, hvor børnene er i reel fare for kidnapning, rekruttering til børnesoldater, sexslaveri og vold.
Sund, proteinholdig mad serveres for tusindvis af børn, og Guds Ord bliver delt med hver enkelt af disse skønne piger og drenge.
Ingen af dem får julegaver, for det har ingen råd til. Men vi ønsker at give dem alle en lækker julemiddag med børnenes favoritkød, kylling, eller tamales (en lækker majsret med kylling, indpakket i bananblad).
TAK FOR ENHVER GAVE!
La Isla
Øen mellem de to floder
La Isla betyder Øen. En lille ø omkranset af to floder. På Øen bor hundredvis af familier i skure og rum opbygget af tilfældige materialer, der er samlet op her og der. La Isla huser desuden masser af venezolanske flygtninge. Kun de færreste har noget, der ligner et arbejde. Alle må prøve at forsørge sig på bedste måde. Øen er et bykvarter i storbyen Villavicencio på den colombianske Llanos slette.
Affald, ris og fisk
Juan Esteban på 15 år bor med sin mor og sine søskende på Øen. Juan Esteban på 15 år og hans mindre brødre samler affald sammen i gaderne omkring Øen. Normalt kan de på en hel aften tjene 7 kr., som de køber lidt ris for til deres mor, Joana Monica, så de kan få et meget beskedent måltid den følgende dag.
Lillebror Alfredo fisker hver dag i en af de omkransende floder, og det lykkes ham faktisk næsten hver dag at fange en eller to fisk til hjemmets beskedne husholdning.
En lille pakke ris koster ca. 5 kr. og desuden skal de alle have noget rent at drikke, da flodvandet er alt for forurenet. Drengene køber hurtigt risen for de indsamlede midler, for ellers snupper forbipasserende let pengene fra børnene. Risen skal række til 5 børn samt Monica, der bor i noget, der nærmest kan betegnes som et skur, som hverken formår at holde regnvejr, rotter, mus eller slanger ude.
Dagen før jeg sidst besøgte familien, havde en slange slået en hund ihjel.
Meals4Kidz
Præsteparret William og Rosa Niño sørger hver uge for at lave god og sund mad til alle de børn og unge, som møder op. Det er denne type programmer, som vi kalder Meals4Kidz. Meals4Kidz serverer ugentligt ernæringsrig mad til tusindvis af børn, fordelt på over 100 destinationer i Colombia. De fleste steder ligger i områder domineret eller kontrolleret af kriminelle, kyniske bander eller guerillagrupper, der er en trussel imod befolkningens velfærd. Ikke mindst børn og unge er stærkt udsat.
I næsten alle de dage, hvor jeg sidst besøgte Øen, har det hver nat regnet voldsomt i stænger, som betyder, at alt sejler i familiens lille bolig, og med et utæt tag bliver alt gennemblødt. Jordgulvet forvandles til en flod.
Da vi tirsdag ankom til det meget beskedne køkken, hvor Pastor William og Rosa forbereder maden, havde en tyv stjålet det elektriske kabel, der sørger for lys i køkkenet. Derfor måtte pastor William ud for at købe et nyt kabel og installere det inden det næste måltid på Øen, nemlig den næste lørdag. Kobberet i det stjålne kabel kan indbringe omkring 10 kr. for tyven.
Nul skole
Juan Esteban og hans skolesøgende søskende har ikke kunnet komme i skole i 6 måneder, da de manglede blyanter, viskelæder, pennalhus og kladdehæfter, som det er pålagt familien at sørge for.
Juan Estebans lillebror, Alfredo på 13 år er voldsomt underernæret. Hans krop har en størrelse som en 8-årig. Cristian på 6 år er på størrelse som en dansk 2-årig dreng, og den allermindste dreng er 5 år, men hans krop er som en dansk baby. Lillesøster Nana er 8 år, men har en krop som et dansk barn, der lige er startet i børnehave. De er halvsøskende med samme mor og fire forskellige fædre.
De sociale myndigheder ved udmærket godt, at alle familier på Øen i stor stil dagligt lever med sult, arbejdsløshed, kriminalitet, alkoholisme, stoffer og seksuelle overgreb, med boliger bestående af brædder og tilfældige materialer. De små boliger med ét rum til køkken og soveværelse, der typisk er på størrelse med et soveværelse i et dansk hjem. Mor sover med alle børnene i hjemmets eneste seng.
Ingen offentlig hjælp
Socialforvaltningen vælter i så mange bunker af sager af Monicas slags, at de aldrig når ud til Øen. Desuden tøver socialarbejderne at tage derud på grund af volden. Ingen taxichauffør med respekt for sit eget liv kører ud i nærheden af Øen. Når vi derfor skal ud på Øen, spadserer vi et godt stykke i en stor gruppe med mad og drikke. Flere voksne i en samlet gruppe virker præventivt, selv om trusler med knive hører til dagens orden.
Myndighederne har slet ikke overblik over de tusindvis af familier i Villavicencio, som dagligt kæmper for overlevelse, truet af sygdom, farer og misbrug. Myndighederne kommer kun stormende, og med politieskorte, når et barn afgår ved døden.
Broen
I sommeren 2022 ødelagde en stormflod hundredvis af boliger på Øen, og masser af familier blev hjemløse. Myndighederne hjalp mange af de hjemløse med nye boliger, der bestod af nogle vægge af pap, tegl og enkelte sten samt et plastiktag.
Stormfloden ødelagde også broen, der forbandt Øen med den øvrige del af Villavicencio. Indbyggerne på Øen ansøgte borgmesteren om en ny bro, men det blev nægtet. Uden en bro skulle befolkningen på Øen vade igennem en flod, selv i regntider, hvor floden i øvrigt slet ikke kan krydses.
Nu er der dog en bro. Pastor William fra den nærliggende menighed tog affære, samlede penge ind til brædder og stålkabler, og sammen med nogle få andre fra hans kirke og Øen byggede de en ny hængebro over floden.
Borgmesteren erklærede den derefter forbudt og til nedrivning. Nu har broen fungeret i over et halvt år uden myndighedernes indgriben. Med Pressen i ryggen vil det jo ikke se godt ud, hvis myndighederne river noget ned, som er til fordel for de mest udsatte i hans kommune.
Jeg spurgte pastor William, hvad han ville gøre, hvis myndighederne river broen ned. Svaret kom prompte: Så bygger vi bare en ny, og en ny, og en ny!
Jesus har besøgt Øen – og Han er kommet for at blive
Monika har nu overgivet sit liv til Jesus, og alle børnene har modtaget Jesus som deres Frelser, og nu deltager de alle i vores måltider. Ved vores første besøg hos familien blev der bedt meget intenst for dem alle. En lille menighed er blevet født.
Monicas familie er en af de familier, som vi i øjeblikket særligt koncentrerer os om. Det enkelte dyrebare menneske – barn eller voksen - vindes for Jesus - en for en. Børnene er Øens bedste missionærer. Forandringen i alle de skønne drenge og piger gør forældrene nysgerrige, og flere giver deres liv til Jesus.
Laurén og hendes bedstemor overgav sig også for nyligt til Jesus. Opgaven er krævende, for hver enkelt har brug for at lære deres nye Herre og himmelske Far dybere at kende. Dertil behøves undervisning, rådgivning, forbøn og arbejdere, som stiller sig til rådighed for arbejdet med at nå ud til dem, som er i dybeste nød, og ind til de dybeste rum i deres sind og ånd.
Havde vi haft tid, kunne vi besøge skur efter skur på Øen og finde de samme miserable forhold, og sikkert forhold, som ville være langt værre end hos Monica.
Børnene – Øens missionærer
Men vi oplever Guds meget klare ledelse, når vi vandrer rundt på Øen. Strategien er at vinde en for en. Børnene, som deltager i måltiderne, vender hjem til familien med nyt håb, et håb, som tiltrækker især mødrene. Langt de fleste familier på la Isla mangler en rigtig far, og ikke blot de tilfældige mænd, som af og til strejfer forbi i en aggressiv og bedøvende tilstand for at tiltuske sig penge og sex.
Når vi holder møde med børnene efter måltiderne, er det tydeligt at observere, hvem der responderer med nysgerrighed og længsel. Det er de børn, som vi fremtidig fokuserer på og forventer så, at andre følger deres eksempel.
Ved sidste tirsdagsmøde var det tydeligt, at Juan Esteban, Alfredo og Lauren var åndeligt sultne. De fulgte efter os alle steder. De ville ikke slippe os, men have mere. Lige inden vi den tirsdag skulle forlade Øen, kommer lille Laurén løbende med to mangoer, en til min colombianske kollega, Lady, og en til mig. Du kunne se Jesus i hendes øjne. Hun havde langt mere brug for mangoerne end vi, men hun var en Maria, der salvede Herrens fødder.
Gud er altid trofast
Midt i fortvivlelsen lader Guds Ånd Sin kraft manifestere og Sit lys stråle ud, så mørket fortrænges stykke for stykke. Gud er god. Jesus er Herre og formår alt det, vi slet end ikke har kunnet drømme om. Hans Ord holder stik: Hvert skridt vi i Jesus´ mægtige Navn tager ind i mørket, bliver vundet for Guds vældige og kærlighedsherredømme.
Da Lady fortalte børnene om, hvad en far er, så vi nogle børn, der lukkede fuldstændigt i med alvorlige miner. Jesus vil også nå dem i deres kaos, men for nogle er sårene så dybe, at gennembruddet lader vente lidt på sig.
Tak for din forbøn for vores trofaste medarbejdere pastor William og hans kone Rosa, der dagligt ihærdigt arbejder for at nå ud med de gode nyheder til disse vidunderlige børn og familier! Bed meget for Monica og hendes børn, og for lille Laurén, at de må kende deres kærlige himmelske Far mere og mere! Bed ikke mindst for Lady Alba, som har viet hele sin tid på at rejse rundt alle de steder, hvor børn bliver nået med evangeliet, og hvor hun træner børnearbejdere op og betjener hvert enkelt barn!
HEKSERI PÅ LLANOS SLETTERNE
Colombia
Hekseri er udbredt over hele Llanos sletten. Hekseriet har rod i bl.a. jorddæmoner, naturdæmoner, f.eks. dyredæmoner og himmeldæmoniske væsner.
Hekseriets formål er at skade de evangeliske kristne gennem ritualistiske besværgelser og forbandelser. Hekseriet kræver ofre af børn og er præget af ekstrem tortur, vold og liturgisk seksuel aktivitet. Mennesker bliver syge, svage og mange dør af uforklarlige grunde, selv helt raske mennesker.
Kulter i Colombia vil ikke give slip på den gamle indianske åndetro, og derfor bekæmper de konstant de evangeliske kristne.
Besværgelser bruges til at ødelægge ægteskaber, splitte familier og manifesterer sig i voldsomme og overnaturlige fænomener af mange forskellige slags. Samme person viser sig på to forskellige steder på samme tid, mennesker bliver blæst omkuld, nogle bliver voldtaget af væsner, som ikke manifesterer sig som mennesker, møbler vælter rundt, og mennesker vågner med mærkelige ting i deres seng.
Forbandede knogler og lig lægges i nærheden af kristne, døde dyr hænges på hegn og træer. I 1990erne havde vores børnearbejde, Pan de Vida, et hus i Bogotá, som vi brugte til et 24 timers opholds hjem for børn reddet fra gadens ubarmhjertige vilkår med sult, sygdom og vold. Da vi flyttede ind i det store hus, var der flere naboer, som fortalte, at de om aftenen kunne se en hvid skikkelse gå rundt inde i det tomme hus. En enkelt fortalte os, at der havde boet en læge, som havde fået inkorporeret en helbredelsesånd på Det Sorte Bjerg ved den venezolanske storby Barquisimeto.
DET SORTE BJERG
På det Sorte Bjerg dyrkes en satansk treenighed, bestående af Jomfruafguden Maria Lionza, en katteafgud og en sort dæmon i negerskikkelse.
Da jeg i 1994 besøgte stedet, kom jeg i kontakt med en broder i Herren, som fik inkorporeret en helbredelsesånd i Sortebjergskulten, hvor han bl.a. blev voldtaget af djævelen selv. Jeg har i øvrigt læst hans bog, som endnu kan anskaffes, og han er ikke den eneste, som vidner om dette.
Han slap med livet derfra og blev senere kristen gennem store vanskeligheder, hvorefter han skrev sin historie om sine oplevelser. I sin bog fortæller han bl.a. om andre kultdyrkere, som på grund af hans vidnesbyrd blev kristne. De fortalte ham, at kultmedlemmer fra Sortebjerget konstant forsøgte at slå ham ihjel ved deres ritualistiske besværgelser, men mødte kraftig modstand fra en ånd i ham (Guds Ånd), som de slet ikke kunne hamle op med og som var langt stærkere end alle deres egne modbydelige ånder tilsammmen.
Jeg kunne blive ved at fortælle om alle disse modbydelige dæmoniske foreteelser. Men det gør jeg ikke. Dette emne er nemlig et område, vi som kristne skal omgås med meget stor forsigtighed. Herrens Ånd har advaret mig direkte omkring ikke at stikke næsen for langt ind i disse satanske forhold som enkeltperson. Disse fænomener har nemlig basis i meget stærke territoriale kræfter, der ikke kan besejres alene, men som kræver åndsfyldt forenet åndelig krigsførelse.
HEKSERIETS KONSEKVENSER
Under mit ophold i Colombia i juni-juli 2023 fik jeg fortalt den ene beretning efter den anden fra forskellige kristne af den karakter, som er beskrevet ovenfor. Mange af disse kristne har oplevet uhyggelige fænomener på nært hold, fysiske og overnaturlige angreb og har lidt i deres liv fra konsekvenserne af disse åndelige kræfter. Fjenden benyttede enhver svaghed i deres liv til hans fordel. Familier og ægteskaber er af samme grund blevet splittet og ødelagt. En af de stærkeste fysiske og psykologiske dæmoniske manifestationer i deres liv har været machismo - mandens totale kontrol - fysisk og psykisk - over kvinden.
Internationale videnskabelige studier har analytisk beskæftiget sig med dette hekseri fænomen og har fundet frem til, at hekseriet har en voldsom indflydelse på politiske kræfter, guerillabevægelsernes og andre banders brutalitet og strategier. Faktisk er flere guerillaer dybt involveret i hekseri. Eksempelvis kommandoføreren Ochoa, som var guerillakommandør over store dele af distriktet Meta på Los Llanos.
Det fortælles, og der har været artikler i colombianske aviser om det, at han kunne forvandle sig til andre væsner og flytte sig fra et område til et andet på overnaturlig måde. Det var i øvrigt ham, som i 1996 kidnappede to af mine venner, to franske brødre.
Til en vis grad er det lykkedes disse territoriale åndskræfter hårdnakket at fastholde store dele af Llanos sletterne og en del af Antioquia distriktet i den nordvestlige del af Colombia, hvor chocó indianere og katio indianere holder til.
HØVDING ABEL
Det var i katio stammen, at høvdingen i 1980erne blev kristen, hvorefter en heftig krig med åndsmagterne eskalerede. Samtlige troldmænd og heksedoktorer gik i krig imod den tidligere høvding med alle de dæmoniske kræfter de kunne samle af ritualistiske besværgelser og ofre, men de kunne ikke ramme Abel, som var den tidligere høvdings nye navn. Derimod lykkedes det dem at slå Abels mor ihjel. Abel og hans få kristne katiosøskende gik i åndelig krig med forbøn for hans mors legeme, hvorved Guds kraftfulde englemagter drev dæmonerme væk, fik overtaget, og Abels mor blev levende igen. Kampen var dog ikke slut. Samme aften døde hun igen, men de dæmoniske angreb blev besvaret med autoritet ved Guds mægtige Ånd, og hun blev levende igen - for anden gang.
Troldmændene og deres slæng blev nu dødsensangste for den mægtige Ånd (Guds Ånd), som de blev konfronteret med og stoppede deres dæmoniske aktiviteter imod Abel og hans familie, fordi de frygtede, at denne almægtige Ånd, som de aldrig nogen sinde havde mødt før, ville tilintetgøre hele deres folk. Du kan læse mere om denne beretning i min bog, FARVEL.
SATANSKE STRATEGIER
Men har Jesus ikke al magt på jorden?
Ja, Jesus har AL magt på jorden (Matt.28:18). Hvorfor har Han så ikke magt over alle disse dæmoniske kræfter?
Svaret er enkelt. Problemet er dæmonernes listige strategier. De benytter nemlig enhver svaghed hos en kristen og trænger gennem deres sataniske virksomhed ind og gør skade i den kristne indre liv. Dæmonerne sætter ind med listige angreb i den kristnes tankegang og opbygger dæmoniske fæstningsværker i menenskets sind. Efter nøje planlagte strategier begynder dæmonerne deres langsomme, men stødte nedbrydningsarbejde i den kristnes tanker, hvor alle svagheder i den kristnes personlighed udnyttes til bristepunktet (2. Kor. 10:3-6). Dæmonerne appelerer til den kristnes følelsesliv og lægger situationer til rette, som på et eller andet tidspunkt kan føre til, at den kristne falder i synd, og særlig i den synd, som hedder hor.
Ægteskabet er for de kristne helligt, og det ved satan udmærket godt. De satanske kræfter retter sig specielt imod kristne i højere positioner, f.eks. præster. Det er naturligvis en vigtig del af hans modbydelige strategi.
Det er desværre en kendsgerning, at en del præster og kirkeledere i Llanos området lever og har levet i utroskab, men forsøger at dække over det, da afsløringer betyder, at hans position som præst er slut og dermed gør stor skade på den flok, som han er sat til at tage sig af. Præstekonerne ved udmærket, hvad der foregår, men gemmer disse hemmeligheder inden for hjemmet fire vægge. Ægteskabet lider alvorlig skade, undertrykkelse og vold imod kvinden i ægteskabet tager til, og deres børn er dem, som lider mest.
Mange teenagere af præster forlader forældrenes menighed og trækkes let ind i verdslighed, eller vreden i dem gør, at de vælger at rekruttere sig som guerillasoldater. En colombiansk dokumentar har for nyligt interviewet pige guerillasoldater, og det er typisk denne type historie, som de beretter om som årsag til, at de valgte guerillabevægelsernes beskidte krigsførelse. Den indre vrede fik udløsning i vold.
MACHISMO
En konsekvens af denne dæmoniske aktivitet manifesterer sig i en udpræget machismo, hvor mænd i udpræget grad i bl.a. Llanosområderne mishandler deres koner voldsomt i psykologisk og fysisk grad. Hvis man er præst, hemmeligholdes dette inden for hjemmets fire vægge, selv om sandheden stritter ud før eller senere. Mandlige menighedsmedlemmer, som opdager dette, følger bedraget trop og ender ofte ud i utroskab. De fleste ægteskaber i Llanosområdet kæmper med følelsesmæssige problemer, dybest set forårsaget af de dæmoniske kræfters åndemageri.
Ja, Jesus har AL magt på jorden, men synd forhindrer Guds Ånd i at få overtaget. Kristne, der falder, er stadig Guds børn, hvis de får gjort op med deres synd. Hvis ikke, har de jo forladt Guds familie, hvor kun Guds lys og magt råder.
Satan vil på Dommens Dag, hvor Guds bøger bliver åbnet og alt synliggjort, få en forfærdelig dom, som ingen af os kan forestille os. Han er årsagen til hele menneskehedens fald. I Åbenbaringsbogen hedder hans evige endestation Ildsøen, der vil brænde de fordømte i al evighed.
Alle kristne, som vender sig til Jesus igen, uanset karakter og grad af fald og synd, vil opleve Faderens beskyttende og kærlige arme på ny.
Nogle, som læser dette, vil hævde, at jeg lyver eller overdriver. Kære ven, hvis du hører til denne gruppe, så gør mig den tjeneste selv at tage herud og undersøg forholdene. Det skulle være Rigelig overbevisning. Velkommen til Colombia.
Du kan støtte vores arbejde med rådgivning af kristne ægteskaber i kirkerne.
Flemming Kjær
Colombia, juli 2023
HJÆLP OS
Nøgne tal
Mere end 200.000 børn og unge savnes!
Lige i øjeblikket er over 200.000 børn og unge forsvundet og savnet i Colombia. Dette er kun det officielle tal. Langt flere savnes.
Dels har mange opgivet at anmelde et forsvundet barn, fordi tilliden til, at et barn bliver fundet, ligger på et meget lavt sted.
En anden grund til, at antallet reelt er meget højere, beror på det faktum, at tusindvis af børn aldrig er blevet registreret, fordi de siden deres spæde barndom har levet som hjemløse. Antallet af gadebørn er forrygende i alle storbyer over hele landet..
Over 700 personer fra Llanos sletterne er i øjeblikket kidnappet af terrorbevægelser!
Tak!
Der skal lyde en varm tak til alle givere, som bidrager med beløb til de udsatte børn i Colombia.
Hvert beløb tæller og er med til at mætte under- og fejlernærede børn med sund kost og rent vand!
Af hjertet tak!
COLOMBIA
"Smuglere" i fjendeland
Arauca er en af Colombia mest konfliktramte provinser, beliggende på Llanos sletterne helt op til Venezuelas sydgrænse. Colombia og Venezuela adskilles her med den over 200 meter brede Arauca Flod, der konstant krydses af nødlidende venezuelanere, der søger tilflugt i Colombia.
De allermest udsatte befolkningsgrupper i det totalitære Venezuela sulter, foruden at der er mangel på rent vand, brændsel og flere timers el-stop hver dag. Nogle af de flygtende familier søger politisk asyl og placeres i flygtningelejre på ubestemt tid, og andre søger til Colombias storbyer for at tigge, fordi der ingen jobs er. Colombia har i forvejen stor arbejdsløshed, især iblandt ikke uddannede. Når tiggeri ikke giver nok, udvikler det sig til tyveri, røveri og bandevirksomhed - et fænomen, som Colombia i forvejen er berygtet for.
Arauca regionen er mange steder præget af udpint og forurenet jord på grund af mange års olieindustri. Der er mangel på rent drikkevand og det er svært at få noget til at gro. Arbejdsløsheden er på over 80 % i området.
De mest indbringende erhverv i området er ulovlige forretninger såsom narkotransport fra Colombia til Venezuela, menneskesmugling og lignende. Den mest uhyggelige handel er bortførelse af venezuelanske drenge og piger til organmisbrug, prostitution og tiggeri i Colombias storbyer.
Provinsen Araucas hovedby af samme navn ligger lige op til Arauca floden, med udsigt til Venezuela. Her har hverken politi eller militær ret meget at skulle have sagt. Korruption er udbredt langt op i det lokalpolitiske hierarki. Dollars i millionklassen kan ændre alt. I byen Arauca hersker guerillagrupperne ELN og FARC, der ved penge under bordet og trusler styrer narkotrafik og dermed alle ind- og udfaldsveje til og fra byen, samt over floden til Venezuela.
En anden magtfaktor er dog også til stede i Arauca. Endda den mest magtfulde i verden. Guds folk, fordelt i hundredvis af kristne forsamlinger rundt om i provinsen. Disse mennesker kender til eksistensen kraftigste våben og bruger det dagligt: Bønnens magt til en Almægtig Gud, som våger over enhver menneskeskabning i området. Der bedes dagligt for mad, drikke, arbejde og 'fjenderne'.
Disse kristne har egentlig ingen fjender, men alle, børn, unge og voksne, beder dagligt for dem, som undertrykker dem i fattigdom, trusler og tvang. Guerillabevægelsens strategi er nemlig at fastholde og kontrollere alle i menneskelig magtesløshed, trods bevægelsens smukke ord om frihed og lighed.
Misiones Colombia arbejder her. Takket være støtter i den vestlige verden, bl.a. bidragydere til arbejdet Hjælp Os i Danmark, sendes der ugentligt mad, drikke og andre forsyninger ud til fysisk nødlidende børn til mange af de mest udsatte landsbyer i Arauca provinsen. Vi i Hjælp Os får ugentlige herlige rapporter fra børn og forældre, der af hjertet takker giverne i bl.a. Danmark for maden, som de så desperat har brug for.
Missionen er dog ikke uden menneskelige omkostninger. Den lokale guerillabevægelse udøver en tæt kontrol med alle, som drager ind og ud af 'deres' geografiske domæne ved hjælp af rapporterende spioner. Ved hjælp af få dollars kan mange skrupelløse arbejdsløse bruges til denne type jobs.
Når vores trofaste trossøskende og kollegaer bringer maden ud ad hundredvis kilometer mudrede veje ved hjælp af jeeps og motorcykler, skal der betales 'told' til guerillaerne i form af en del af fødevarerne, der var tiltænkt sultne og fejlernærede børn. Denne illegale afgift er et vilkår, hvis børnene skal nås.
Vores modige medarbejdere har konstant brug for vores forbøn og støtte. Alt gøres frivilligt uden løn eller honorar. Mange af de arbejdere, der sørger for mad til de udsatte børn, har nedprioriteret egne ambitioner, f.eks. familie og uddannelse, fordi Guds Ånd har lagt en vision, et kald og en brand i deres hjerter for de nødlidende på Colombias vidstrakte Llanos sletter.
Tak for forbøn og støtte!
Flemming Kjær
Hvert 12. sekund dør et barn af sult - over 7000 børn pr. dag.
10 kr. kan give en dreng eller pige et solidt og sundt måltid i Colombia eller Ecuador.
Pastor Livardo og hans tre volontører fra Yopalområdet må dog først styrke sig med lidt mad i El Retiro, mødes med de herlige troende i kirkebygningen, der er intet andet end et hjemmekonstrueret halvtag til at gemme sig under, når regnen er værst. Den eneste og bedste overnatningsform foregår i hængekøjer spændt op mellem de store træer ved kirken.
Landsbyens indbyggere, fra de mindste til de største, er sultne. Sultne efter god mad, både jordisk og himmelsk. Lovsangen fylder hele atmosfæren, og kun tiden kræver, at tilbedelsen må fortsættes med, at Guds ord deles. Tilhørerne suger de vidunderlige ord fra deres himmelske Far til sig som det bedste slik i verden. Og det er bedre end selv verdens bedste slik. Det er liv, der giver forventning og tro til lige nu og i morgen.
Motorcykler og kano
Næste morgen bliver nogle lokale motorcykler og æsler læsset med den dyrebare last til børnene i Garcitas. Vejen imod nordøst er nu kun et smalt, mudret spor, hvor alle for hvert skridt må kæmpe med at undgå at vælte.
Sent på eftermiddagen når de endelig frem til den flod, som skal føre dem videre imod øst. Kanomanden er dyr, men nødvendig. Lykkeligvis fører vandvejen med strømmen, og det sparer meget brændstof.
Et par timers sejlads senere, omkring solnedgang, lægger kanomanden til ved landsbyen La Escodilla, hvor de lokale kristne byder teamet velkommen med kogt yuca, grød og sukkervand. Efter måltidet mødes alle til lovsang, og pastor Livardo bidrager med opmuntrende ord fra vores himmelske Far. Gæsterne indkvarteres igen i hængekøjer, der befrier dem fra natlige besøg af slanger, rotter og andet utøj.
Endelig Garcitas
Næste dag skal et mindre højdedrag på en strækning af omkring 10 kilometer krydses, til de når den flod, der fører dem direkte til Garcitas. Motorcykler og æsler fra landsbyen bliver læsset, og rejsen påbegyndes.
Omkring frokosttid når de floden, hvor al bagage og de fire voksne mænd stuves ned på en kano, der forsigtigt vil bugsere dem ned ad den snævre og lavvandede biflod.
Glæden er stor, da de endelig kan lægge til ved Garcitas, hvor en kæmpeskare af børn og voksne byder dem velkomne med hjertelige kys og kram. Målet er nået.
Aftenprogrammet består igen af lovsang, tilbedelse, Guds ord og masser af fællesskab, hvorefter de trætte rejsende smider sig op i hængekøjer gjort klar til dem.
Næste dag er den store dag, hvor kvinderne tilbereder ugens festmåltid, der erstatter den daglige yuca og sukkerrør.
Vil du være med?
Det koster ca. 2000 kr. at laste en jeep med det nødvendige indkøb. Vores venner er afhængige af venners hjælp fra hele verden. Du kan være med! Tak for enhver gave!
Familien Ramos fra Garcitas
Familien Ramos og alle de andre familier i Garcitas oplever stor børnedødelighed. De må drikke af forurenet flodvand, som bliver båret i gamle oliedunke til hjemmene af de største børn.
Edwin Ramos har ikke arbejde. Hans tre børn henter vand flere gange om dagen til det lille, enkle hjem, der består af et enkelt rum.
Hver dag er Edwin i markerne for at sørge for alt det, som hans yucaer har brug for. Han har kun få høns tilbage. fordi guerillaerne skal have mad.
Hans store dreng, der er over 12 år, ved hvad han skal gøre, når ELN nærmer sig. Indtil nu har han været ukendt for de kyniske bortførere.
Mange familier har jord, men det eneste dyrkbare er rodknolden yuca.
Guerillabevægelsen under navnet ELN (Ejército de Liberacion Nacional = Den Nationale Frihedshær) terroriserer området, så befolkningen ved med god grund, at terroristernes aktiviteter skal respekteres.
Det betyder, at familier, der har mere end f.eks. nogle få høns og grise, ind imellem skal yde et frivilligt bidrag. Hvis ikke, lever man ikke længe.
Arbejdsløsheden i området er i forvejen over 80 %. De heldige mænd, der har arbejde på daglejer basis, rejser 8-10 timer til en farm, hvor de mandag til fredag arbejdet 10 timer om dagen med hårdt arbejde til en løn af 40 kr. om dagen.
Ofte aflægger ELN besøg i den lille landsby for at modtage frivillige bidrag og det, der er endnu være: Rekruttering af drenge og piger ned til 12 år til bevægelsens beskidte krigsførelse imod regeringen.
Garcitas ligger så langt ude på Los Llanos og er så ufremkommelig, at hverken politi eller militær opererer i området. Det er ganske enkelt for farligt.
Kristne brødre, missionærer og pastorer, foretager med jævne mellemrum den farefulde rejse derud med sund mad og drikke. For at komme dertil, må transporterne, hvis de bliver opsnappet af ELN banditter, aflevere en frivillig gave til 'befrielsesbevægelsen', dvs. mindre mad til de sultne børn.
En familie med to børn kan brødfødes en hel uge med god mad for 100 kr.
Sultne familier
på Llanos
Intet arbejde, kun afgrøder i form af rodknolde og sukkerrør, og mangel på vand er livsvilkårene for tusindvis børn og deres forældre på Llanos sletterne i Colombia.
Vores trofaste medarbejdere bringer hver uge nye mad ud til mange afsides og forsømte landsbyer, hvor maden distribueres efter behov fra den lokale, evangeliske kirke - det eneste lokalsted, hvor vi kan være sikre på, at alt foregår retfærdigt og rimeligt.
Mange familier takker de kristne i Danmark for den hjælp, som indtil nu er sendt ud til dem.
Men endnu flere familier og deres børn har ekstremt behov for ordentlig mad.
Med et indkøb for 100 kr. kan du brødføde en familie på 4 personer for en uge.
Hvor meget er et indkøb?
Hvor meget får en familie på 4 personer til en uges behov for 100 kr.?
For en gave på 100 kr. får en familie:
2 kg ris - 14 kr.
1 kg majsmel - 7 kr.
1 kg hvedemel - 8 kr.
3 kg rørsukker - 20 kr.
3 pakker pasta til suppe - 24 kr.
1 pakke affaldsposer - 3 kr.
1 stor rulle toiletpapir - 4 kr.
1 stor tube tandpasta - 14 kr.
1 stk. badesæbe - 3 kr.
1 stk. sæbe til tøjvask - 3 kr.
Når vi sulter, faster vi!
Mange børnefamilier på Llanos sletterne i Colombia sulter, og når familien sulter, må der fastes.
Mange af de voksne er fysisk i stand til at faste en periode, men for børnene er det meget hårdt og forbundet med direkte sundhedsfare.
Derfor er under- og fejlernæring meget udbredt, særligt i de østlige og nordlige dele af Llanos, hvor der grænses op til Venezuela.
Colombia
Her får sultne børn mad
Forklaring til kortet:
1. Santo Domingo
2. Pesebre (Bogotá)
3. San Luís De Palenque
4. Trinidad
5. Arauca
6. Calarcá
7. Santa Rosalía
8. San Teodoro
9. Trompillo
10. Primavera
11. Puerto Carreño
12. La Esmeralda
13. Santa Cecilia (Vichada)
Dødens forgård
Spisetid
Små drenge, der løber barfodede rundt, næsten uden tøj på kroppen. Små piger i den alt for lange madkø, klar med deres lille og mange gange genbrugte éngangsplastkrus. Alle med et lidende og tiggende udtryk i ansigtet, som om de ikke har fået mad og kærlighed i flere dage. Børnene, der vimser omkring de alt for mange voksne fra gaderne, ser ud som om, de ikke er blevet vasket i ugevis. Hvor de voksne gadefolk presser på for en bid mad, er der måske en krumme, der falder ned. Når det sker, stormer drengene og pigerne over den som en flok hundesultne hyæner.
Vi er i et slumkvarter i Colombias hovedstad, Bogotá ved middagstid, hvor venner fra en lokal kristen forsamling serverer dagens måltid for gadens folk. I løbet af 15-20 minutter er det hele overstået. Alt er delt ud, og de heldige har spist den mad, der dem denne gang blev dem beskåret.
I parallelgaden står stadig og tilbyder billigt "bazuko" med høj røst, stående på en gammel trækasse. "Bazuko" er cigaretter, hvis indhold er en blanding af marihuana og narkotiske affaldsstoffer, - det billigste stof på markedet. Undertiden dør brugerne ved inhaleringen, fordi der ved "en fejltagelse" blev blandet dødbringende giftstoffer i indholdet.
Mange af Bogotás over 600 slumkvarterer er infiltreret af mafialignende grupper, der profiterer på den fattige befolkning ved hjælp af trusler og vold.
Vores hårdtarbejdende venner, som helt frivilligt og dagligt kæmper for at række ud til udsatte børn og unge i Bogotás slumkvarterer og på Llanos sletterne, er dybt taknemmelige for danske kristnes støtte.
Vil du have mere info, ser vi med glæde frem til din henvendelse!
Den negative spiral
Næsten intet arbejde
I Colombia er der ifølge officielle kilder 43,5 % arbejdsløshed (sept. 2020).
På Llanos sletterne er arbejdsløsheden over 80 %. De fleste af de under 20%, som har arbejde, må forlade deres kone og børn i længere perioder, fordi arbejdspladsen ligger 1/2-1 dag fra familiens bopæl. Familiefaderen arbejder ofte langt væk fra familien på en farm, hvor 10 dagslønnen typisk ligger mellem 30 og 40 kr., og hvor arbejdsdagen er på ca. 10 timer. Fra dette beløb fratrækker arbejdsgiveren udgifter til arbejderens kost og logi. Nettoindkomsten er således under 100 kr. pr. uge.
Imens må mor og børn klare sig på bedste vis, ofte kun med få rodfrugter, sukkerrør og forurenet vand som kost.
Meals 4 Kidz
Meals 4 Kidz, som Hjælp Os samarbejder med og støtter, forsøger at nå så mange Llanos landsbyer om ugen som muligt med sund og nærende kost til børnene - takket være økonomiske bidrag fra USA, Canada og Danmark.
Langtfra alle landsbyer med skrigende behov nås, og der mangler arbejdere til at bringe maden ud. Denne tjeneste er en fuldtidsopgave, hvor egnede transportmidler er nødvendige: Jeeps (intet andet kan klare terrænet), motorcykler og kanoer.
Dybt afhængig af hjælp
Når børn på Llanos sletterne sulter og er fejlernærede, har de ikke samme muligheder som i verdens storbyer, hvor man i affaldsdynger og på lossepladser kan grave sig frem til lidt størknet yoghurt i et yoghurtbæger, rådne bananskræller eller kartoffelrester, som der stadig er lidt næring i. På Llanos sletterne er der ingenting, andet end græs og blade, når sulten presser på. Og der er slet ingen anden nødhjælp at få end den, som Hjælp Os er med til at formidle.
Los Llanos får ingen hjælp fra officiel side og er helt underlagt de lokale naturkræfterne og miljøvilkår.
Sulten nager
Sulten fører for nogle til kriminalitet og røveriske overfald. Andre tager deres eget liv.
Selvmordsraten blandt børn og unge på Llanos stiger i denne tid voldsomt.
Ethvert økonomisk bidrag, som vi modtager, sendes ubeskåret til fødevarer, som vores trofaste colombianske venner, trods bander og guerillaer, bringer ud til børnene, i tillid til Guds beskyttelse på de ubeskyttede Llanos veje.
Kampen for overlevelse
Familien Ramos fra Arauca
Edwin Ramos har ikke arbejde. Hans tre børn henter vand flere gange om dagen hjemmet, der består af ét rum.
Familien Ramos og alle de andre familier i Arauca oplever stor børnedødelighed. To af Edwin og Doras babyer døde, sandsynligvis på grund af forurenet drikkevand. De er derfor meget taknemmelige for deres tre børn, Oscar på 13, Amalia på 9 og Rosa på 6 år, der overlevede de første vanskelige år af deres liv.
Familien må dog stadig drikke af forurenet flodvand, som morgen og eftermiddag bliver båret i gamle oliedunke til hjemmene af Oscar og Amalia. Der skal hentes flere gange, og dunken fyldt med vand er tung.
Hver dag er Edwin i markerne for at sørge for alt det, som hans yucaer har brug for. Han har kun få høns tilbage. fordi ELN guerillaerne, der 'ejer' området, skal have mad.
Mange familier i Arauca har jord, men næsten det eneste, der kan dyrkes, er rodknolden yuca.
Presset
Arauca er den nordøstligste provins på Llanos sletterne i Colombia. Området grænser op til det politisk urolige Venezuela, hvorfra der kommer en konstant flygtningestrøm ind over den colombianske grænse. Mange flygter, fordi madsituationen i de venezolanske byer i flere år har været katastrofal. De stakkels flygtninge ejer intet andet end det, de står og går i og har ingen udsigt til arbejde i Colombia, der i forvejen, og især i landområderne, har en arbejdsløshedsprocent på over 70.
De heldige mænd, der har arbejde på daglejer basis, rejser 8-10 timer til en farm, hvor de mandag til fredag arbejdet 10 timer om dagen med hårdt arbejde til en løn af 40 kr. om dagen.
En del af flygtningene er kristne, men en stor del af dem vælger at begå kriminelle handlinger som tyveri og røveri i Colombia. Derfor er de venezolanske flygtninge generelt frygtet, og særligt i landområder, hvor mulighederne for at forsvare liv og gods kan være begrænsede.
Hidtil har familien Ramos været skånet for de fremmedes overfald.